Brevkasse: “Hvornår finder min unghest balancen?”

”Hej Lise
Hvornår finder min unghest balancen? – Kommer det når den bliver ældre?
Venlig hilsen Julie.”

Et super godt spørgsmål, som især er relevant nu hvor træningen for mange er flyttet indendørs, og vinteren kan bruges på at introducere unghestene til lidt mere grundridning.
Herunder kan du læse mit svar.

”Hej Julie.
Tak for din mail, det er et rigtigt godt spørgsmål.
Svaret er både ja og nej.

Hestens naturlige balance er fordelt ca. 60/40 på henholdsvis forpart og bagpart, og til dens naturlige adfærd – vandre, spise, sove, formere sig, flygte – er det en helt ok fordeling.
Fik hesten lov at være hest uforstyrret hele sit liv, ville det ikke blive et issue for den, om balancen lå lidt fremme eller lidt til den ene side. Den ville fint klare sig. I dette setup kan vi snakke om at hesten, i takt med at den bliver ældre og gror færdig, selv finder sin balance – til det den skal lave.

Udfordringen opstår når vi gerne vil påvirke hesten i forhold til hvilket spor den bevæger sig på og hvordan. Det besværliggøres yderligere af at vi sidder på den, for når vi sætter os op, ændres vægtfordelingen til f.eks. 75/25. Før vi kan begynde at uddanne på og kræve noget af hesten, må vi altså først lave noget grundtræning og –ridning, der bringer hesten tilbage til den naturlige 60/40-fordeling.
Hvis denne grundtræning ikke bliver lagt, men vi f.eks. kræver samling og buk-på-nakken så snart hesten er tilvænnet rytter, vil hesten være overladt til selv at finde løsninger. Det vil ofte blive tilfældige løsninger, der her og nu forhindrer fald/uheld (husk hesten er et byttedyr, der for alt i verden vil holde sig gående i tilfælde af behov for flugt) og med tiden vil disse løsninger blive til faste kompensationsmønstre, der kan betyde skader.

Forestil dig et lille barn, der vil lære at gå på line. I starten gør barnet ét skridt selv, så flere og til sidst kan det helt uden hjælp. På samme måde vil vi i starten med unghesten skulle lave mange, mange små korrektioner, for at bringe den i balance, og efterhånden vil den både blive nemmere at bringe i balance, kunne holde balancen i længere tid og vi vil kunne højne sværhedsgraden.
Det vigtigste i min optik er at vi har en “giv efter”-refleks i hele vores ridning, der kommer hver gang (!!) vi har brugt tøjlen, sædet eller benene, så hesten får mulighed for selv at holde balancen. Den vil sandsynligvis tabe den igen og igen og du vil skulle genskabe muligheden for at øve sig i at holde balancen mange gange.

Det udfordrende i at finde de ting, den enkelte hest skal øve sig i for at forbedre sin balance er, at alle heste er forskellige, og det der giver mening med én hest, giver ikke nødvendigvis mening med en anden.
For nogle heste vil det være nemmere at tilpasse sig opgaverne under rytter og for andre vil det kræve nøje tilrettelagt træning, og det er derfor vores ansvar som ryttere til stadighed at søge ny viden og revidere vores metoder og management.
Men hvis vi går med præmissen om at det man øver sig i, bliver man bedre til, vil du så helst træne din hest i at hænge i tøjlen og op ad dine ben, for at kunne komme rundt på en 10 m volte, eller vil du hellere træne din hest i at finde og holde balancen selv igen og igen? – et skridt ad gangen, der bliver til flere, og til sidst til halve og hele volter.

Så nej, hesten får ikke bedre balance af at blive ældre. Og ja, hvis hesten trænes kontinuerligt og klogt, vil den i takt med at den bliver ældre også blive bedre balanceret, stærk og sund i sin krop.

Venlig hilsen
Lise Silkjær Svan – lisesvan.dk”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *